LIDT OM AT BLIVE NATURIST I DANMARK:

 

Der går mange historier om at være nøgen og være nøgen sammen med andre mennesker.

De fleste er fortalt af mennesker, som bare har antipati imod nøgenhed og samvær uden tøj i særdeleshed

og derfra brygger de forfærdelige historier omkring nøgenhed.

 

Vi er et par, som har været naturister på de danske og udenlandske pladser siden 1989

og før dette var vi et par, som gemte os ude ved Vesterhavet som mange andre i dette land,

for ikke at møde genboen-naboen.

 

Første gang vi kom på en af de gamle naturistpladser, skete der lige nøjagtig det, de fleste frygter.

Den første person, vi mødte, var en af mine kunder, lidt pinligt, men det gik hurtig over.

Vi er jo alle i samme båd og man går ikke ud og siger noget om de andre, man møder på pladserne.

(Dette er en uskrevet regel)

 

Når man kommer ind på pladserne, møder man en storslået gæstfrihed. Alle hjælper alle med alt

også med at få vognen på plads. Man sidder ikke bare på den bare og griner af uvidenheden,

man kommer og tilbyder sin hjælp til de ny ankommende, så de fra starten får en positiv oplevelse

om livet på pladsen.

 

Er det godt varmt vejr er alle uden tøj. Går man på besøg, har man altid et håndklæde med på skulderen.

Man sætters sig ikke i en fremmed stol uden tøj, men på sit eget håndklæde.

Bliver det lidt køligt, tager man tøj på efter det behov den enkelte har - også når der festes, har man tøj på.

 

Alle pladser i Danmark er foreningsdrevet. Det vil sige, at bliver du medlem,

har du medbestemmende på den enkelte plads og derudover modtager du udover medlemsskab

et INF pas (det internationale naturistpas), som kan bruges på naturist -campingpladserne i DK

og det øvrige udland og mange steder udløser det rabat på prisen.

 

Til dem, der ikke ønsker at være medlem af en dansk forening, men gerne vil bruge passet

på de udenlandske naturistpladser, kan man erhverve passet direkte hos D N U (Dansk Naturist Union).

Se under afsnittet medlemskab.

På den måde er du også med til at støtte de danske naturister.

Dansk Naturist Union medlem af I N F det Internationale Naturist Organisation

Nyhedsbreve

 facebook 1   Nyt billede 3

  

               dnu logo animeret 4 sek 7

Gå til toppen