| Aalborg camping ligger
på Skydebanevej 50, ca. 3 km. vest
for
Aalborg centrum, og pladsen fremstår i dag som en moderne
tostjernet campingplads. Campingpladsen ejes og drives af Aalborg
Camping og hytteø/Danhostel Aalborg Vandrehjem, og der er plads til
ca. 100 enheder på naturistdelen, alle med mulighed for
el-tilslutning og kort afstand til vandposterne. Pladsen er opdelt i
to dele - en del for naturister og en del for øvrige campister -
med en moderne servicebygning med gratis varmt vand på hvert af de
to områder. Naturistdelen er adskilt med afskærmning, så
tekstilcampisterne ikke generer os med alt deres tøj, og
beplantningen på pladsen gør, at der er meget gode læforhold, og
at indsigt fra vejen ikke er mulig.
Campingpladsen har gode faciliteter for alle, som ønsker en
ferie i rolige omgivelser, nær ved lystbådehavnen og med fri
adgang til alle Danhostel Aalborg Vandrehjems faciliteter.I
opholdsstuen er der installeret 2 computere med bredbåndsforbindelse
til fri afbenyttelse.Ydermere er der i opholdsstuen installeret trådløs
netværk, så alle med en bærbar computer og trådløs netværkskort
kan komme på Internettet. Denne service er selvfølgelig gratis.
|
|